Få gladere gæster og større omsætning
En håndfuld lange vandreruter smyger sig gennem Vejen Kommune - Hærvejen, Kyst til Kyst Stien, Kongeåstien og Camino Frøs Herred.
Driver du turismeaktivitet tæt ved en af disse ruter, eller har du en fysisk facilitet eller service langs en af ruterne – så er denne workshop, som afholdes af UdviklingVejen, for dig.
Hvad får du ud af at deltage?
Vi har inviteret vandreeksperten og outdoorturismekonsulent Line Wagener, der også er passioneret vandrer.
Line giver dig ny og konkret viden om vandregæsterne:
- Hvem er de?
- Hvad efterspørger de?
- Hvilke tilbud, services og produkter er de særligt interesserede i?
- Hvordan kan du tiltrække flere vandregæster?
Via små opgaver arbejder du med at udvikle eller forbedre dine egne produkter og services samt beskrivelserne af dem – så dit sted bliver endnu mere attraktiv for de vandrende gæster.
Du får sparring og konkrete råd –om indhold, prissætning og hvordan du via tekster og fotos bliver endnu mere attraktiv for vandregæsterne.
På workshoppen er der også god mulighed for at netværk med andre aktører langs ruterne.
Efter workshoppen kan du gøre dine nye tilbud synlige på dine egne medier, og VisitVejen kan opdatere relevante gdigitale turistinformationer. Det sikrer, at dine tilbud bliver synlige for gæsterne. Hvis du er placeret tæt på Hærvejen, får du også synlighed via Hærvejens app og digitale kort.
Et detaljeret program udsendes til de tilmeldte efter tilmeldingsfristen. Workshoppen bliver en vekselvirkning mellem faglige oplæg og sessioner, hvor du omsætter den nye viden til din egen virksomhed.
Arrangementet detailplanlægges først, når vi ved om der er deltagere nok.
Hvem kan deltage?
- Nuværende og kommende turismevirksomheder, der ligger nær en eller flere af vandreruterne.
- Foreninger eller lokalråd, der har eksisterende eller kommende faciliterer eller services for vandrere langs en eller flere af ruterne.
Forplejning
Vi serverer kaffe/te frugt, 1 sandwich og 1 vand.
Info om priser for deltagelse
- Medlemmer af UdviklingVejen – gratis
- Ikke-medlemmer af UdviklingVejen og beliggende i Vejen Kommune – betaling for lokale og forplejning 175 kr. plus moms – faktura eftersende
- Ikke-medlemmer OG beliggende i nabo-kommuner – 975 kr. plus moms for oplæg og forplejning/lokale – faktura eftersendes. Og her skal man selv fikse tillægget til Guidedanmark-produktet hos sit respektive destinationskontor.
Har du spørgsmål til arrangementet?
Mobil 2144 3513
No-show-fee på kr. 175,-, opkræves ved udeblivelse eller afbud senere end 24 timer før arrangementsstart.